NY FREMTID VENTER VETERANSKIB

Danmarks næstældste færge, S/S Skjelskør, er under reparation på Nyborg Skibsværft, Det er skibsbygmester C. E. Koch Jensen, der står for det omfattende reparationsarbejde, der bl. a, omfatter en næsten total udskiftning af forskibet.

S/S Skjelskør, der er bygget i 1912, ejes af Veteranskibsklubben, og de har spændende planer for den agtværdige færge. Den skal i sommer indsættes på en rute mellem Vigen og Roskilde på Sjælland. Det sker i forbindelse med åbningen af vikingeskibshallen ved Roskilde. 1912-færgen skal bringe tilskuere ad søvejen til de gamle vikingeskibe, som var grundlaget for danmarkshistoriens storhedstid.

Nyborg Skibsværft er specialist i reparationsarbejder. For en del år siden indstilledes byggeriet af nye skibe på værftet, som i stedet specialiserede sig i reparationer.

Siden har værftet klaret sig fint med dette speciale. Adskillige af marinens skibe er blevet sat i stand i Nyborg, og for øjeblikket er et stort fyrskib bevis for, at også Fyr- og Vagervæsenet sætter pris på Nyborg-virksomhedens kunde.

Ved værftets ene mole ligger Fyrskibet ER, der normalt er det danske fyrskib, som er stationeret længst ude i Vesterhavet.

Inden Nyborg Skibsværft gik over til reparationsarbejde alene, blev bl. a. mange store fiskekuttere bygget på virksomheden. Den har således bygget kuttere til Esbjerg, Færøerne og Island.

Men nu optager reparationerne hele virksomhedens tid. Og skibsbyggerne på Nyborg-værftet kan deres håndværk til bunds. Ikke bare kan de klare reparationer og moderne skibe, men også et omfattende restaureringsarbejde at et veteranskib, som værdsættes meget højt af dets ejere.

Billedtekst

Biledet øverst:
Marinen er gode kunder hos Nyborg Skibsværft, og Fyr- og Vagervæsnet er også gode kunder. Her ligger Danmarks vestligste fyrskib til reparation.

Billedet nederst:
Veteranskibet S/S Skjelskør ligger til reparation i Nyborg. Til sommer venter der det gamle skib en glorværdig sejlads ved Roskilde

pdfScan af original dokument

Det kan alligevel nytte -

Mange mislykkede forsøg er gaaet i kølvandet paa Dansk Veteranskibsklubs redningsaktion for damperen "Skjelskør" - og i denne artikel fortælles om nogle af dem - men ogsaa om et, som lykkedes.

Den 31. maj 1964 blev en dag, som indskrev sig i dampskibssejladsens historie med pulsende røgskyer og skummende kølvand. Den dag blev verdens første veteranskibs-rute indviet. At det netop blev i Danmark, denne verdenspremiere fandt sted, har vi kun grund til at være stolte over - især naar man betragter alle de mislykkede forsøg, som i de senere aar er gjort for at skabe skibsruter, hvor der var lejlighed til at sejle med en ægte kulfyret damper.

Allerede gennem længere tid har mange været klare over, at det lakkede hastigt og ubønhørligt mod enden af dampskibenes æra. De sidste kulfyrede skibe blev bygget om til diesel eller blev simpelthen hugget op. Den tykke røg, der for saa kort tid siden pulsede ud af utallige skorstene blev til en tynd, graa stribe mod aftenhimlen.

Derfor skulle der gøres noget, og de første, som gik i gang hermed, var en canadisk gruppe skibsinteresserede. De købte i 1962 slæbedamperen "Master". Imidlertid kom der ikke det ud af dette køb, som mange gerne havde set, nemlig en regelmæssig rutesejlads, hvor ogsaa ikke-medlemmer kunne faa lejlighed til at prøve rigtig damp-sejlads. De canadiske ejere af "Master" beholdt slæbedamperen for sig selv og lader den kun med store mellemrum faa lov til at dyppe næsen i bølgerne - og ved disse lejligheder er det kun foreningens medlemmer, som kan komme med.

Ville redde "Skjelskør"

Aaret efter at den canadiske damper var blevet reddet fra ophugning, startedes den efterhaanden vidt berømte Dansk Veteranskibsklub paa initiativ af sekretær M. H. Spies. Denne forening havde lige fra begyndelsen et ganske bestemt maal for øje: man ville redde damperen "Skjelskør", og naar damperen var sikret, ville man give offentligheden adgang til at sejle med damperen ved at indsætte den i fast rutefart et eller andet sted.

Disse bestræbelser kronedes med overdaadigt held, og verdens første veteranskibsrute blev indviet den 31. maj i aar, samtidig med, at verdens første veteran-trekant, hvori "Skjelskør" er en af siderne, blev aabnet.

Denne indvielse vakte voldsom opsigt, ikke blot i Danmark ,men i hele verden. Og den danske bedrift blev saa meget større, som det stadig ikke er lykkedes for nogen anden veteranskibsklub paa jorden at gøre danskerne kunsten efter. Og det har dog ikke skortet paa velmente forsøg.

Engelske forsøg

I England - traditionernes land frem for noget andet - købte en forening ved navn The Paddle Streamer Preservation Society en gammel hjuldamper, den 76 brt. store "Alumchine", der var landets mindste overlevende dampskib. Imidlertid var selskabet nødt til at lade handelen gaa tilbage, da en kedelprøve gav et utilfredsstillende resultat.

I stedet koncentrerede den engelske forening sig om hjuldamperen "Medway Queen", der indstillede sejladsen som udflugtsbaad paa Themsen i september sidste aar efter at have bragt omkring to millioner rejsende op og ned ad floden. "Medway Queen" har i øvrigt lige som mange andre af de faa hjuldampere, der er tilbage i verden, haft en særdeles broget skæbne. Under slaget ved Dunkerque padlede den sig saaledes frem og tilbage over kanalen seks gange og bragte i alt 7000 engelske soldater tilbage til deres fædreland uden at blive ramt en eneste gang.

Endnu er det dog langt fra sikkert, om "Medway Queen", der er paa 316 tons, vil blive reddet, og lige saa trist ser det ud i Tyskland,  hvor man maatte opgive at redde den sidste tyske hjuldamper fra Bodensøen, "Stadt Ueberlingen". I Hamborg har professor Hävernick fra det historiske museum købt en lille dampbaad ved navn "Geheimrat Just", som imidlertid ogsaa kun bruges til gæsteture nu og da. Der er mulighed for at redde Tysklands ældste fartøj "John Penn", som er fra 1864 og til næste aar tages ud af drift. Men "John Penn" vil, hvis den bevares, blive anbragt paa søfartsmuseum i Dresden, og det var ikke ligefrem den slags, dampskibs-entusiasterne verden over havde tænkt sig.

I Svejts har man i vid udstrækning valgt at hale de gamle skibe paa land og anbringe dem paa museum. Det gælder saaledes landets ældste damper, der er fra 1848 og hedder "Rigi".

Fra Sverige er der kommet en hel del medlemmer til den danske veteranskibsklub, og formanden for klubben, M. H. Spies har gentagne gange rettet kraftige opfordringer til de svenske medlemmer om at gøre forsøg paa at redde en svensk damper. Foreløbig er det ikke blevet til mere end den store interesse, selv om Arne Sundström, Aalstensgatan 113, Bromma, i øjeblikket udfolder et stort arbejde for at redde en svensk  skærgaardsdamper.

Saa langt borte som Australien følger man med største interesse alt, hvad den danske veteranskibsklub foretager sig. Det er, som om de forskellige udenlandske klubber, hvis forehavender mislykkes, finder en vis trøst i at se, at ét sted er det i det mindste gaaet, som det skulle.

The Historical Society of South Australia har netop købt den sidste hjuldamper, som besejlede Murray-floden i Australien, damperen "Murray". Denne damper vil dog sandsynligvis heller ikke komme til at sejle, men bliver trukket paa land og udstillet.
En anden australsk damper, der formentlig kommer til at ende sine dage paa det tørre, er yachten "Lady Hopetoun", der i en alder af 62 aar stadig passer sin dont i havnen i Sydney. Hun er ikke foreløbig truet af undergang, idet hun er den eneste,
som kan besørge den mere presserende færdsel, naar daarligt vejr tvinger de moderne færger i Sidneys havn til at indstille sejladsen. Men veteranskibsklubben i Sidney holder dog skarpt øje med hende - for alle tilfældes skyld. Og imens arbejder klubben paa at rejse tilstrækkelig mange penge til at oprette et museum for maritime dampmaskiner.

Lige saa skarpt, som de udenlandske foreninger følger dansk veteranskibsklubs kometagtige karriere - foreningen har nu ét aar efter stiftelsen op imod 450 medlemmer - lige saa interesserede er de danske dampskibs-tilhængere i, hvad der foregaar i udlandet.

USA-damper reddet

Derfor kunne Dansk Veteranskibsklubs medlemmer heller ikke lade være med at græmme sig lidt over alle de kræfter, som uden resultat har været sat i sving for at redde veteranskibe andre steder i verden. Og man kunne ikke lade være med at juble, da der for kort tid siden kom en meddelelse om, at nu var det alligevel sket: Em gammel damper var blevet reddet og skulle indsættes i rutefart.

Nyheden kom fra USA, hvor tre gamle færger i november sidste aar blev udrangeret ved indvielsen af den ny Hudson River-bro, som forbinder Newburgh, N.Y., med Beacon. En kreds af dampskibsinteresserede under ledelse af en mr. Miles Rosenthal købte ved broens indvielse en af de tre gamle færger, "Orange". Den gamle færge sejlede ned ad Hudson-floden fra Newburgh til New York, hvor den i havnen fik en festlig modtagelse, da den lagde til ved Roterman's skibsværft. Det havde paa den 50 miles lange tur fra Newburgh til New York blæst saa kraftigt, at næsten alle damperens signalflag blæste af.

Dansk veteranskibsklubs medlemmer knuste en lille taare og tænkte paa de dage, da "Skjelskør" i vindstyrke 9 sejlede fra Nyborg til København. Det her med haardt vejr var tilsyneladende et godt varsel for gamle skibe, der gik ind til et nyt liv...

Naar damperen "Orange" er blevet istandsat, skal den indsættes i rutefart mellem forskellige steder i New Yorks havn og sejle i forbindelse med verdensudstillingen.

Saa langt er man verden over kommet i bestræbelserne paa at sikre eftertiden en række af de skibe, som saa talrigt flokkedes paa havene omkring aarhundredskiftet. Opmuntrende kan man ikke kalde de hidtil opnaaede resultater, men ingen af foreningerne har opgivet haabet. De ser alle mod et lille land mod nord, hvor en uanselig damper hver søndag uimponeret pløjer sig gennem bølgerne fra Sakskøbing til Bandholm. Og saa kan de ikke lade være med at smile fortrøstningsfuldt - for Dansk Veteranskibsklub og "Skjelskør" har trods al modgang bevist, at det kan alligevel godt nytte...

Billedtekster

Øverste venste billede:
"Orange" paa værft i Amerika, inden den indsættes i rutefart i forbindelse med verdensudstillingen.

Øverste højre billede:
"Master" I Vancouver i Canada - frelst, men ikke for offentligheden.

Midterste billede:
"Alumchine" - et haab, der brast.

Nederste billede:
"Medway Queen" - krigshelt

pdfScan af original dokument

Verdens første kombination af veteran-ruter indviet

Straalende vejr til den særprægede indvielse

Der var lige fra den tidlige morgenstund i gaar lagt op til en vellykket dag, da den tidligere omtalte veteran-trekant skulle indvies. Solen straalede veloplagt hele dagen, og i mange marker og hegn saa man fasankokke, som paraderede deres hunner for den beundrende omverden. Alt aandede fred og ro - undtagen i de tre byer Sakskøbing, Maribo og Bandholm.

Dansk Veteran-skibsklub og Dansk Jernbaneklub samt Maribo og Omegns Turistforening skulle i gaar præsentere deres myndlinge for omverdenen - de tre befordringsmidler, som skal danne veteran-trekanten Maribo-Bandholm-Sakskøbing, og alle, som havde haft noget at gøre med forberedelserne til "den store dag", var lige saa nervøse som den mor, der for første gang sender sin unge datter alene til bal.

Det befordringsmiddel i veterantrekanten, som først gik i fart i gaar ,var den todækkerbus, som Maribo Turistforening havde anskaffet. Den startede fra Maribo i gaar ved 9-tiden med kurs mod Sakskøbing. Man var dog saa "galante" inden for arrangementsudvalget, at man først lod de egentlige festligheder omkring indvielsen begynde i nærværelse af det af trekantens medlemmer, som med nogen ret kan kaldes "hun" - damperen  "Skjelskør".

Baron-veteran i spidsen

Den tidligere engelske todækkerbus, som i øvrigt hedder "Victoria", kørte til Stadion i Sakskøbing, og her dannedes et festligt optog, som marcherede gennem byen til havnen, hvor "Skjelskør" og hendes tilbedere ventede.

Forrest i optoget gik FDF-musik-korpset fra Sakskøbing, derefter fulgte baron Raben-Levetzau, Aalholm, som ejer Aalholm Veteranbilmuseum med omkring 70 veteranbiler.

Man havde fra arrangørernes side haabet, at generaldirektør P. E. N. Skov, DSB, samt turistchef Sv. Acker kunne være med ved indvielsen, men de havde maattet sende afbud, da de var optaget andet steds.

Blandt de mange gæster ved indvielsen var skibsbygger C. E. Koch Jensen, Nyborg Skibsværft, som havde faaet en særlig indbydelse som paaskønnelse for den store service, han har vist veteranskibsklubben ved istandsættelsen  af "Skjelskør".

Formanden for Maribo Turistforening, forretningsfører Henning Madsen, bød de mange indbudte gæster - og de endnu mere talrigt fremmødte tilskuere - velkommen, og han bragte en tak til forskellig side for den velvilje, planerne om veteran-trekanten havde mødt overalt. Senere talte repræsentanter for de tre byer, og til sidst kunne formanden for veteranskibsklubben, sekretær cand. jur. M. H. Spies, officielt erklære verdens første veterantrekant aabnet.

For fuld damp

Derpaa gjorde man sig klar til at kaste los om bord paa "Skjelskør", som for første gang skulle ud paa ruten Sakskøbing-Bandhold, den rute, som skibet skal besejle hver søndag sommeren igennem. En motorgalease "Shanty" af Nykøbing F., stod havnen ind og bragte en hilsen fra denne naboby til de tre byer i trekanten.

Saa stod "Skjelskør" ud af Sakskøbing havn, fulgt paa vej af musik fra to musikkorps og mange gode ønsker fra tilskuerne.

Paa vejen ud gennem Sakskøbing Fjord syntes det, som om alt og alle var kommet for at hilse paa veteranen og ønske held og lykke.

"Skjelskør" gled sagte hen over vandfladen med den rolige bevægelse, som er noget særligt for dampskibe, og paa begge sider bøjede sivene sig i ærbødighed. Hele kolonier af vandmænd duvede sagte forbi, og en svane nikkede afmaalt og majestætisk til denne menneskeskabte - men derfor ikke mindre gratiøse "havfugl".

Med veterantoget

Godt en times sejlads - og veterandamperen gled ind i Bandholm havn. Her ventede veterantoget, som er den sidste af medlemmerne i veteran-trekanten.

Paa kajen blev passagererne budt velkommen af formanden for Dansk Jernbaneklub, politiadvokat B. Wilche, og derefter gik det i toget videre mod Maribo. I Maribo ventede todækkerbussen for at bringe gæsterne tilbage til Sakskøbing, hvorfra de var startet og saaledes fuldføre den første rundtur med trekanten.

Hele tiden begunstigede vejret den debuterende trekant - selv om bussen en overgang maatte tage den lidt med ro: En landmand var ved at drive sine køer hjem fra marken, og det foregik ad landevejen. Men da folk, som farer med veterankøretøjer, er indstillet paa at give sig god tid, skete der ingen skaar i glæden af den grund.

Og saa naaede man Sakskøbing, og veteran-trekanten eksisterede nu ikke blot formelt men ogsaa i virkeligheden. Forsvarerne - de to veteranforeninger og Maribo Turistforening - havde fremlagt deres materiale nemlig veteran-trekanten.

Nu venter de blot paa, at dommerne - det vil sige turisterne - skal give deres mening til kende om det ret usædvanligt vovestykke.

Billedtekster

Venstre billede:

Veteran-toget - første side af trekanten...

Midterste billede:

Sidste side i veteran-trekanten skal klares af damperen "Skjelskør", som her er fotograferet, da den forlod Nyborg havn efter at være blevet repareret

Højre billede:

Todækker-bussen,  som skal klare trekantens anden side.

pdfScan af original dokument

Med tog og damper og bus...

Mange mennesker arbejdede om kap med tiden - for at gøre veteran-trekantens tre befordringsmidler klar til at yde deres bedste - hvilket for toget er 30 og for bussen 40 kilometer i timen - Festlig indvielse i dag

Lolland har udviklet sig til at blive en kontrasternes ø. Hen over den strækker fugleflugtslinjen sig, og biler og tog raser mod syd og nord for paa rekordtid at naa deres bestemmelsessted. Samtidig tøffer en 26 aar gammel todækkerbus astmatisk af sted paa den 34 kilometer lange strækning mellem Maribo og Sakskøbing med en fart af ca. 40 km i timen, en 56 aar gammel veterandamper hugger sig gennem søen mellem Bandholm og Sakskøbing, og et 76 aar gammelt veterantog pulser sig igennem landskabet mellem Bandholm og Maribo med 30 km i timen.

Et møde i dag

Disse tre "fortidslevninger" har hidtil passet deres arbejde forskellige steder i verden, men i dag mødes de, naar den verdensberømte veteran-trekant paa Lolland indvies.

Til indvielsen kommer ca. hundrede indbudte gæster, bl.  a. generaldirektør P. E. N. Skov, DSB, samt turistchef Sv. Acker. Desuden vil tre af de mænd, som har en stor del af æren for veteran-trekantens skabelse, ogsaa være med. Det er formanden for Dansk Veteranskibsklub, sekretær, cand. jur. M. H. Spies, formanden for Dansk Jernbane Klub, politiadvokat B. Wilche og endelig formanden for turistforeningen for Maribo og omegn, forretningsfører Henning Madsen.

Naar de mange gæster i dag klokken ti om bord paa "Skjelskør" begiver sig ud paa trekantens første etape, er de med til at indvie et værk, som har været i sin vorden gennem flere aar, og ved hvis fuldendelse adskillige hundrede mennesker har medvirket.

Den første spæde begyndelse til veteran-trekanten blev gjort den 15. januar 1961. Da stiftedes i DSB-Kino i København Dansk Jernbane Klub. Denne forening af jernbaneinteresserede indledte i sommeren 1962 driften af en museumsbane mellem Maribo og Bandholm, som er Danmarks ældste privat-banestrækning. Den indviedes i 1869, og i 1896 fik banen driftsfællesskab med  det Lolland-Falsterske Jærnbane-Selskab, som i 1954 overtog Maribo-Bandholm Jærnbane.

Udelukkende brugt som havnebane for Maribo

Allerede i 1952 ophørte al personbefordring paa banen, og siden har den udelukkende været brugt som havnebane for Maribo. Men i 1962 lykkedes det Dansk Jernbane Klub at faa tilladelse til at benytte banen paa søn- og helligdage, da der ikke kører varetog paa disse dage.

Veteranjernbanen har eksisteret i to aar og gaar sin tredie sæson i møde. De to forløbne aar betegnes i driftsberetningen fra 1963 - som i øvrigt er affattet i et sprog å la 1863 - som yderst tilfredsstillende. Det første aar havde man udelukkende personbefordring, men i fjor skete der følgende (vi citerer fra driftsberetningen fra 1963):

"Reisegods - herunder Velocipeder, Sygestole, Barnevogne og larmende Ridehjul, de saakaldte "Knallerter" - der hidindtil gratis kunne medføres, fandtes at burde belægges med en mindre Taxt, hvorfor der til local Godsbefordring og navnligen til svært Reisegods toges i Brug et Godsfrimærke med 50 Øres Paalydende. Af disse solgtes 9 Stk., hovedsagelig som Souvenirs".

Det er altsaa med denne indstilling - en blanding af selvironi og brændende kærlighed til alt, som har med "futtog" at gøre - at Dansk Jernbane Klubs godt 500 medlemmer gaar ind til museumsbanens tredie sæson.

I mellemtiden var der dog sket noget, som skulle faa betydning for denne tredie sæson for museumsbanen og gøre den til noget særligt.

Den 11. april i fjor stiftedes Foreningen til gamle skibes bevarelse, Dansk Veteranskibsklub. Denne forening havde kastet sin kærlighed paa veterandamperen "Skjelskør", som dengang laa i Odense og ventede paa at blive ophugget. Efter adskillige besværligheder lykkedes det til slut foreningen at sikre sig skibet, som derefter blev underkastet en gennemgribende reparation paa skibsværftet i Nyborg.

Maribo turistforening ind i billedet

Kloge hoveder havde straks indset, hvilke muligheder der laa i at lade veteranskibet "Skjelskør" sejle i forbindelse med veteranjernbanen, og man indstillede sig paa at gøre skibet klar til brug "en gang i løbet af  sommeren"...

Da traadte Maribo turistforening ind i billedet og tilbød at befare ruten Maribo-Sakskøbing med en gammel bus. En veteran-trekant var blevet født.

Repræsentanter for de tre forskellige befordringsmidler holdt adskillige møder for at fastlægge en køreplan for veteran-trekantens fart i sommer. Denne køreplan blev optaget i de officielle køreplaner.

Hvilket betød, at man inden for veteranskibsklubben lige pludselig fik ganske travlt med at male og gøre i stand - for nu skulle man være færdig med "Skjelskør" til den 31. maj, og det var adskillige uger tidligere, end man havde regnet med.

Mange af klubbens ca. 500 medlemmer har været i sving for at gøre veteranen præsentabel, og det lykkedes at gøre skibet klar til indvielsen. Det sejlede i fredags til Sakskøbing for at være paa pletten, til veteran-nettet i dag indvies.

Men ikke blot veteranskibsklubben har udkæmpet en dyst med den ubarmhjertige tid. Maribo turistforening maatte opfriske den gamle todækkerbus, som skulle indsættes i farten, og det viste sig at være ret problematisk at faa bussen færdig til tiden.

Bussen fra Brighton

Bussen, som er blevet turistforeningen foræret af den dansk-engelske direktør Frede Fausing, Ipswich i England, stammer fra Brighton, hvor den lige til overtagelsen kørte i fast rutefart. Den er saaledes det eneste af veteran-trekantens befordringsmidler, som ikke er en "ægte" veteran, selv om den slags efterhaanden er ved at forsvinde fra det engelske trafik-billede.                      

Bussen blev afhentet af medlemmer af Maribo Turistforening med formanden, Hening Madsen, i spidsen i den franske kystby Dover. Herfra startede man den 16. april og var ti dage om at køre til Danmark. I disse ti dage gjorde man propaganda for Danmark og danske produkter i almindelighed og for Maribo og veteran-trekanten i særdeleshed.

Men en to-dækkerbus er høj, og Maribo Turistforening maatte sande, at det er sin sag at have en saadan bus til at køre paa de lolliske veje, som slet ikke er beregnet til den slags kørsel. Der var baade ledninger og tunneller at tage hensyn til. Og desuden skulle bussen indregistreres.

Alle disse problemer blev klaret. Man sætter et solsejl op over bussens øverste etage, og derved faar vognen en højde paa 4,30 meter, hvilket skulle kunne gaa under diverse telefonledninger og vejoverførsler paa ruten. Kun ganske faa steder har det været nødvendigt at bede elektricitetsselskaberne om at hæve deres ledninger, og hver gang er man blevet mødt med den største velvilje.

Men tilladelsen til at køre med bussen udeblev. Først i onsdags kom der fra Justitsministeriet grønt lys: man maatte gerne køre med bussen, hvis man blot kunne dokumentere, at den ikke ville være til gene for elektricitetsselskabernes ledningsnet.

Altsaa maatte man kontakte disse selskaber endnu en gang for at faa denne dokumentation - men saa er bussen ogsaa parat til at passe sin del af veteran-trekanten, som er den eneste af sin art i hele verden.

En fælles køreplan

- Men hvordan fungerer trekanten da?
- De tre organisationer bag veterannettet har som sagt udarbejdet en fælles køreplan, som man imidlertid ikke har  kunnet naa at  trykke til indvielsesdagen. Indholdet af køreplanen er følgende:

Foreløbig vil veteran-trekanten kun være i gang paa søn- og helligdage, og der bliver for bussens vedkommende tre dobbeltture paa disse dage. En gang om formiddagen starter bussen fra Maribo, og i Sakskøbing har den forbindelse med "Skjelskør", som saa igen har forbindelse med veteran-toget.

Først paa eftermiddagen starter bussen paa ny fra Maribo for at indlede endnu en rundtur, og sidst paa eftermiddagen kører den en afhentningstur til Sakskøbing for at hente passagerer fra "Skjelskør" og bringe dem til Maribo.

En rundtur med alle tre befordringsmidler kommer til at koste 10 kr., idet en enkeltbillet til bussen og "Skjelskør" hver koster fire kroner og til toget to kroner.

Mange mennesker har været i sving og har gennemgaaet saa mange kvaler for at faa trekanten til at fungere perfekt. I dag begynder første omgang, og saa er Danmark en verdensattraktion rigere.

Billedtekster

Venstre billede:

Veteran-toget - første side af trekanten...

Midterste billede:

Sidste side i veteran-trekanten skal klares af damperen "Skjelskør", som her er fotograferet, da den forlod Nyborg havn efter at være blevet repareret

Højre billede:

Todækker-bussen,  som skal klare trekantens anden side...

pdfScan af original dokument

Tuborg-pengene gik direkte til Nyborg

Foreningen til gamle skibes bevarelse, Dansk Veteranskibsklub, har fra Tuborgfonden modtaget 15.000 kr., som forleden blev overrakt foreningens formand, sekretær M. H. Spies, København, af direktør Hans Øhrstrøm, Tuborg.

Den nystartede forening, hvis medlemstal netop har passeret de fire hundrede, tog med glæde og taknemlighed imod den store gavecheck - og gik direkte til posthuset for at sende hele beløbet til skibsbygmester C. E. Kock Jensen, Nyborg Skibsværft.

Skibsbygmester Kock Jensen tilbød, da foreningens veterandamper "Skjelskør" skulle restaureres, at gøre dette ganske billigt, og han ydede klubben en meget stor service, bl. a. i form af en bundbehandling af skibet. Trods Kock Jensens velvillige indstilling til veteranskibsklubben var det uundgaaeligt, at regningen paa "Skjelskør"s istandsættelse paa Nyborg Skibsværft kom til at lyde paa ca. 18.000 kr., og man er i foreningen yderst glad over, at man paa saa uventet vis har faaet lejlighed til at betale Kock Jensen tidligere, end man havde haabet.

"Skjelskør" skal, som tidligere omtalt, sejle i forbindelse med museumsbanen Maribo-Bandholm, og skibets rute fra Bandholm til Sakskøbing er nu optaget i den officielle køreplan for Lolland og i fortegnelsen over færgeruter i de danske farvande. Skibet skal sejle to dobbeltture hver søndag.

Denne indlemmelse i køreplanen betyder for veteranskibsklubbens medlemmer, at alle sejl nu maa sættes, for at man kan naa at gøre "Skjelskør" sejlklar til den 31. maj, da den officielle indvielse af veteranruten finder sted. Man havde tidligere regnet med, at skibet først skulle sættes i fart hen paa sommeren og havde selv da beregnet, at tiden var knap. Denne fremskyndelse af indvielsesdagen har gjort tidsmangelen endnu mere akut.

- Men vi spørger ikke, om vi kan naa det, udtaler veteranskibsklubbens formand, M. H. Spies. - Vi siger blot, at vi skal naa at have "Skjelskør" færdig til denne dato.

pdfScan af original dokument